Jeg så båden på "udkik" hjemmeside, og blev meget intresseret, da den var udstyret til langturssejlads. Jeg har altid drømt om at sejle lang, så båden var måske lige den jeg søgte efter ?
Jeg kontaktede Erik, der havde båden til salg, og vi aftalte at sejle en tur i båden. Jeg glædede mig helt vildt ! Var båden god ? Var den pæn ? Virkede tingene ? motoren ? ja, jeg var spændt !
Jeg blev overrasket over hvor god båden var og blev øjeblikkelig forelsket i båden. Vi sejlede en tur, og jeg kunne mærke at båden var stabil og rolig, selvom der blæste en hel del. Vi afprøvede de forskellige ting om bord og det virkede tilfredsstillende. Vi blev enige om at handle. Erik ville gerne hjælpe med at sejle igennem Limfjorden, i et par dage, stille og roligt, så vi kunne afprøve og få svar på forskellige spørgsmål. Det gik rigtig godt, og vi nød turen til Hals. Vi afsluttede handlen med en god middag i Hals, sagde farvel til Erik.
Anton, min søn, var helt vildt begejstret og var glad for at det var Sheri vi havde købt. Vi stod op i solopgangen og begynde det første stræk mod Grenå, helt alene. Det blæste ca 10-12 sek/m og storsejlet blev sat.. vi sejlede ud til "salt og Peber bøtterne" ( kælenavn for to fyr ), vi satte kursen mod Grenå. Båden krængede til bagbord side og vi sejlede ca 5 knop. Jeg satte selvstyren til ( verdens bedste opfindelse ), og nød at båden var stabil, trods 2-3 meter bølger. Pludselig kom der vand ind i båden, Anton blev bange, ja, det gjorde jeg også !!!! Hvad sker der ??? Jeg fik undersøgt hvor vandet kom ind ? Det kom ind ved pantry, da båden krængede så meget at køkkenafløbet kom under vandlinien, heldigvis kunne afløbet lukkes med en hane. Jeg fik vandet tørret op og blev mere rolig. Pyhaaa for en oplevelse bare efter 1 times sejlads alene !
Resten af turen gik godt og vi ankom sikkert til Grenå. Fik fortøjet og min kære søster Jannie hentede os, og båden måtte ligge til næste weekend, da jeg skulle hjem på job.
Turen fra Grenå startede lørdag morgen, og der var svag til jævn vind. Denne gang var jeg alene, da Anton var hos sin mor.
Jeg fik sat sejlene og det gik fint da vinden kom ind fra bagbord side. Jeg fik sat selvstyren til og brugte lidt tid på at indstille den til kursen, mod Samsø. Jeg havde besluttet pga vinden at jeg ville ind mellem Samsø og Tunø. Vinden var svag og det gik ikke særlig stærkt, max 2-3 knop. men ok. Jeg lavede kaffe og spiste og nød solen. Der var hundekold, max 5-6 grader, så solen var velkommen.
Når man sejler stille og roligt og er helt alene ( ingen andre både i oktober ), ja, så sidder man og drømmer om den store tur Jorden rundt. Nu havde jeg båden, og udstyret til det...jeg var en glad mand.
Jeg rundede Samsø, og satte kursen mod æbleø, for at runde den og så mod målet Middelfart gammel havn. Pludseligt gik jeg tør for strøm, og mit kære " levende søkort", virkede ikke ? Jeg havde sejlet en del i den gamel båd i det farvand så det skulle nok gå ! Men hvor er man da en klovn, da jeg ikke havde fået mine papir søkort med ? Men det gik alligevel. Ud for Æbelø forsvandt vinden fuldstændig og jeg kunne ikke starte motor ? Strøm var der ikke noget af ? Så kom jeg i tanke om at der var en nød generator med. Helt ny og aldrig brugt. Jeg fik den startet, og begyndte at lade batterierne...havde nok ikke tålmodighed, men måtte pænt vente ! Efter et par timer fik jeg startet motor og så gik det hjemad mod Middelfart. Juhuuu, hvor den motor gik godt. Ja, men der gik ikke lang tid så begyndte olielampen at lyse ??? Var der olie med ? Ja, heldigvis 30 cl, lige nok til at lampen ikke lyste mere. Kunne den holde til Middelfart ? Der var ikke andet at gøre for der var stadig ingen vind. Jeg satte farten lidt ned og nåede havnen kl 24 i Middelfart.
Ugen efter havde jeg fri en torsdag og ville lige sejle lidt, måske til Hejlsminde, da vinden passede. Jeg ankom til Middelfart gl.havn, hvor jeg fik betalt havnepenge, med lidt rabat, da vi nu var nået ind i Oktober/november. Jeg sejlede igennem lillebælt og nød at vinden var god. Jeg kom fri af Fænø, og satte kursen mod Hejlsminde. Endelig en tur uden nogle problemer og jeg var igen glad for min båd.
Jeg ankom til Hejlsminde, hvor der skulle være dybt nok i den snævre indsejling, det var der også, men kunne mærke at kølen ramte havbunden en gang imellem...blødt mudder, så ingen problem !
Jeg kunne ikke finde havnemester, men fik et tlf nr. Jeg ringede forgæves,og til sidst måtte jeg tage hjem, da jeg skulle på job dagen efter.
Der blev endeligt weekend igen og vi kunne sejle det sidste stræk til Aabenraa. Jeg havde min pap far Olaf, Anton og Glen med. De glædede sig til at sejle i den nye båd. Vi kom om bord, og fik redningsveste på. Alle var klar og vi sejlede ud fra havnen, der var dybt nok. Olaf ville gerne styre og det var han god til, så der var ingen grund til at sætte selvstyren til. Vinden kom ind fra agter, og vi sejlede 5-6 knop. Drengene legede og havde det pragtfuld. De legede at de var på vej Jorden rundt, brugte kikkert, og styrede også engang imellem. Vi Rundede Aarøsund og fik sejlene sat rigtig og så gik det 5-7 knop imod Aabenraa. Jeg havde slik, kiks, sodavand og øl med, så vi led ingen nød. Vi ankom til Aabenraa fjord, om eftermiddagen, på en dejlig November dag. Koldt med solrigt. Vi kom i havn og var glade for at båden Sheri, ( Lille a ) nu var i dens hjemhavn, Aabenraa.